torsdag den 11. juni 2009


Nyhedsbrev nr. 40 - juni 2009

for

Foreningen Grøn Guide Greve

______________________________________________________
.
Generalforsamling 3. marts 2009

Først en god gang smagsprøver, som kunne gøre os mætte. Tina var ”kok” og det var spændende retter. Der var ønsker om opskrifter, men dem må I have til gode.

Efterfølgende holdt Jørgen Nørgaard et oplæg om ”Klima og energibesparelser i balance”. Det var et spændende oplæg, hvis indhold dog ikke alle var enige i, så der kom en god debat. Det er vanskeligt at give et retvisende billede af de glimrende informationer. Vi kan anbefale at finde et væld af informationer på http://www.eco.dk/

Fra selve generalforsamlingen:
1. Carl Erik Hansen blev valgt som dirigent
2. Beretning, regnskab og budget blev godkendt.
3. Forslag om vedtægtsændring som gør det nemmere at være kasserer blev godkendt.
4. Gert Pedersen blev valgt som ny formand, da Anne-Mette Jansen ønskede at stoppe.
5. Niels Jørgen Hjelmsø, Tina Frederiksen og Mikael Mårtensson blev genvalgte til bestyrelsen. En manglende bestyrelsespost blev ikke besat, men Lauge Rasmussen er efter generalforsamlingen indtrådt i bestyrelsen.
6. Anne-Mette Jansen blev valgt som bestyrelsessuppleant.
7. Lars Klinke og Peter Jansen blev genvalgte som henholdsvis revisor og revisorsuppleant.
8. Kontingent blev fastsat til samme beløb som hidtil.

Efter generalforsamlingen blev der rettet en stor tak til den afgående formand.

CO2 og unødig brug af lys

Greve Byråd vedtog d. 24. marts 2009 kl. 19.43, at den ville være klimakommune og dermed bl.a. reducere sit CO2 udslip. Det bør byrådet roses for.

Foreningen GGG har siden en gang i februar 2009 haft fokus på lamper, der unødigt brændte om dagen. DSB har været gode til at slukke ved og på stationerne. De fortjener vor ros. Trods flere henvendelser til kommunen er det imidlertid ikke i skrivende stund kommet dertil, at kommunen har slukket alle sine unødigt brændende lamper.
Vi be’r jer alle om at fortælle kommunen og/eller os, når I opdager dette spild.

Mikael Mårtensson


Greve rundt på cykel 5.9.2009

Vi gør det igen, og denne gang har vi forsøgt at holde os rigtig gode venner med vejrguderne.

Vi flytter starten tilbage til Greve Center, hvor centerforeningen inden turen byder på morgenkaffe og morgenbrød.

Starten sker kl. 11 og turen bliver igen på 20-25 km med en række opgaver undervejs, som i år alle har klimarelationer.

Vi slutter igen i år ved Mosede fort hvor kommunen afholder Grevedage (se nedenfor).
Der vil blive overrækkelse af præmier, og allerede nu er der tilsagn om mange gode sponsorpræmier.
Gert Pedersen


Grevedage 4.9. og 5.9.

Kommunens arrangement kaldes også ”Sund og Grøn i Greve”, og der vil som sidste år være en lang række aktiviteter og boder i relation til sundhed og miljø.

Det hele foregår på arealerne ved Mosede fort, og der vil komme meget mere herom i lokalaviserne.

Foreningen Grøn Guide Greve vil have en god stand, som forhåbentlig får rigtig mange besøgende.

Gert Pedersen

Affaldsindsamling på Rævebakken

Foreningen bakkede op om Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et renere Danmark ved søndag d. 19. april at rydde op på og ved Rævebakken. 7 personer samlede ca. 300 kg på ca. 15 mandetimer. Jeg ville holde opsyn med nogle materialer ved startstedet, men nåede aldrig længere bort end 30-50 m trods kontinuerlig opsamling. 2 af de medbragte ”hapsere” var arbejdsløse

Mikael Mårtensson



Skovrejsning

De 3 skovrejsningsområder i Greve Kommune kommer der nok meget snart mere gang i. Skov- og Naturstyrelsen har holdt et møde for at gennemføre nogle jordfordelinger, som gerne meget snart kan give liv i nogle arealerhvervelser i vore områder. De 3 områder ligger:
1. Syd for Kildebrønde landsby
2. Mellem Greve og Karlslunde landsbyer
3. Syd for Tune byområde

Kontingent 2009

Vedlagt et indbetalingskort til de fleste af jer. Enkelte har betalt kontingent og får derfor ikke et indbetalingskort. Kontingentet for 1 år blev på generalforsamlingen igen fastsat til:

100 kr. for en familie
500 kr. for en forening/virksomhed.

Det vil være fint at I betaler inden 15. juli.

Gert Pedersen

Hjemmeside

Sådan en har vi, men den er nu ikke meget bevendt, for vi har ikke været ret gode til at opbygge den og især ikke gode til at vedligeholde den.
Bestyrelsen efterlyser en person som vil påtage sig at forbedre og løbende passe hjemmesiden. Giv et praj til formanden, og det vil være pragtfuld med flere henvendelser, så vi har valgmuligheder.

Gert Pedersen


Kontakter i bestyrelsen

Formand og Kasserer:
Gert Pedersen
Jerismosevej 190, 2670 Greve
Tlf. 43 90 00 66
e-mail: lis-gert@webspeed.dk

Næstformand:
Tina Frederiksen
Bøgehegnet 105 3. tv, 2670 Greve
Tlf. 43 61 24 43

Sekretær:
Mikael Mårtensson
Lærkehegnet 121, 2670 Greve
Tlf. 43 61 29 11
e-mail: mm@othello.dk

På forbudt område

På forbudt område
Sommerferieaktivitet - tilmelding til Mikael